
07/10/2025 0 Kommentarer
Øve-samtalegruppe om tro, tab og traumer
Øve-samtalegruppe om tro, tab og traumer

Vil du være med i en øve-samtalegruppe om tro, tab og traumer?
Vi søger 3-6 frivillige, som har tid og lyst til at være med i en øve-samtalegruppe. Vi er nemlig ved at uddanne os til facilitator i bibelsk sjælesorg for at blive bedre til at facilitere samtaler om tro, tab og traumer.
Vi har gennemført uddannelsens modul 1 og stiler mod at tage modul 2 om et år. I mellemtiden skal vi deltage i diverse onlinemøder med medstuderende og samtidig lave 2 øvegrupper. Her skal jeg prøve at facilitere metoden bibelsk sjælesorg med de redskaber jeg har lært, så jeg kan tilbyde samtalegrupper på et senere tidspunkt.
Bibelsk sjælesorg er en internationalt anerkendt og forskningsbaseret metode, der er afprøvet af mere end 400.000 mennesker globalt. I Danmark har metoden været anvendt i efterhånden mange år med henblik på at hjælpe og støtte mennesker ramt af tab og traumer. Læs mere om metoden hos Center for tro, tab og traumer: www.cttt.dk
Målet med øvegruppen, som skal forløbe over 7 gange, er, at vi kan øve os i at blive facilitatorer, og det er dermed ikke en gruppe for deltagere, der har behov for aktuel sjælesorg. Men vi gennemgår metoden sammen, og der vil være samtaler på tomandshånd, i mindre grupper og plenum. Vi læser Bibelens storslåede tekster sammen, reflekterer, laver skriveøvelser og deler vores tanker og historier i et fortroligt rum.
Praktisk info:
· Mødested: Sognehuset, Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup
· Første møde dato: 6/11 – kl. 11-13.
· De følgende gange er kl. 13-15
· Mødedatoer: 6/11, 20/11 , 4/12 , 15/1 , 29/1 , 26/2, 26/3.
Der vil være kaffe, te, småkager og frugt.
Jeg håber, at du har mod på at deltage i øve-samtalegruppen. Medbring gerne en ven. Jeg ser frem til at høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Malene Guassora, sognepræst, mg@km.dk
Mette Kramer, forfatter og forsker indenfor kognitionspsykologi, kramermette1@gmail.com
Hvis du er interesseret, kontakt os gerne på mg@km.dk, tlf. 22801414.
Kommentarer